onsdag den 22. februar 2012

Rustur – Når andenhåndsindtrykket er værre end førstehåndsindtrykket

Rustur var.. Vildt! Aldrig har jeg drukket så meget og sovet så lidt, ingen gang på Roskilde festival! 4 dage og 3 nætter i Nordvestsjælland med 70 andre fulde og dejlige mennesker, som man skulle prøve at lære lidt bedre at kende gennem en masse velplanlagte arrangementer, bl.a. upassende galla, natteløb og melodi grand prix.
I løbet af de fire dage nåede jeg at sove sammenlagt 7 timer, drikke over fyrre øl, slå en dreng i hovedet og opleve en af de mest pinlige episoder i mit liv.
Som sagt sov jeg altså ikke specielt meget på rusturen, og anden aften var således ingen undtagelse, hvor jeg ender med at være en af de sidste der oppe om natten/morgen sammen med min studieveninde Cathrine. Vi ender så med at sidde og snakke/ryge med to af tutor fyrene udenfor, dvs. én til hver. Det hele bærer præg af lidt dommedagsstemning, som i:  ”vi er de sidste i live”, og da min veninde og ”hendes” tutor vælger at gå i seng, var det faktisk kun mig og ”min” tutor, der var vågne i hele huset. Han hedder Martin, var 26 og enormt god at snakke med, men på en ret underlig måde. Vi snakkede ligesom ikke rigtig seriøst sammen, det var hele tiden på en ”tage-pis-på-hinanden” måde, hvilket var enormt sjovt. Vi holdt os faktisk vågne indtil solen stod op, og på et eller andet tidspunkt midt i vores snak begynder vi også at kysse lidt.
Han havde sagt, at vi skulle have morgenmad klokken otte om morgenen, men da klokken var halv 9 om morgenen og der stadig ikke var sket noget, kom han i tanke om at vi først skulle spise brunch klokken halv 11…  Så vi beslutter os for at lægge os ud på en bænk udenfor, hvor vi falder lidt i søvn ved siden af hinanden, indtil Cathrine pludselig sidder på bænken ved siden af. Det hele bliver sådan lidt pinligt, og det ender med at Martin og jeg går ovenpå, finder et værelse der ikke bliver brugt og lægger os til at sove en times tid, uden at der sker andet end at vi kysser og han holder om mig. Jeg bliver så vækket ved at de andre tutorer går rundt ude på gangen og leder efter Martin, og jeg kan i ånden se hvordan det ville blive opfattet hvis de kom ind og fandt os der, så jeg vækker Martin og lister mig ud uden at blive opdaget.
Senere samme dag skulle vi med vores morgenmadsgruppe gøre klar og øve os til melodi grand prix til om aftenen. Jeg vælger så at fortælle de seks andre piger i gruppen, at jeg kom til at kysse lidt med ham Martin aftenen før, og straks kommer der fra den fynske Anna følgende kommentar: ”Nå har du også kysset med Martin?” (tilsæt meget indebrændt tone og du har stemningen). Martin havde tilsyneladende også kysset med hende aftenen før, hvilket ikke gjorde mig så meget, idet jeg så rustur lidt ligesom Roskilde festival, men Anna havde tydeligvis lagt lidt mere i deres kys, og jeg blev bitchet af hende med ordene om ”at nu skulle jeg endelig ikke tro, at der lå noget i det fra hans side”. Nå men okay?
Men måske skulle jeg alligevel have lyttet lidt, i stedet for at føre min pinlighed til helt nye højder den tredje og sidste aften på rusturen. For i stedet for bare at være cool og lade som ingenting (hvilket egentlig aldrig lykkes for mig), får jeg den idé, at det kunne være fedt hvis der skete noget mellem Martin og jeg igen (måske for at bevise noget overfor Anna).
Derved har jeg garanteret ustrålet en god portion desperation, og det virkede umiddelbart heller ikke helt efter hensigten, for jeg kan huske, at jeg havde en samtale med David omkring klokken tre om natten ala: ”Hvorfor er der ikke sket noget imellem os? Nu er klokken tre, skal jeg bare gå i seng eller hvad?”. David rådede mig til lige at vente og se lidt, og det gjorde jeg så, men valgte at krydre ventetiden med en ualmindelig stor mængde alkohol. Derved opstod der efter et par timer den fantastisk idé i mit hoved, at jeg da skulle spørge Martin face to face ”om vi ikke skulle kysse igen eller hva´?”. Ikke noget med at spille kostbar her.. Vi ender så med at sidde og snakke på en trappe ovenpå, efter at jeg (desperat som jeg var) åbenbart har ventet på ham i tyve minutter (tænk at man ikke forstod den hentydning).
Og så er det ellers at jeg går all in. Jeg prøver, uden at overdrive, faktisk at overtale den stakkels fyr til at have sex med mig. Og jeg vil tilsyneladende ikke umiddelbart acceptere et nej. Situationen bliver mere og mere pinlig, fordi fyren virkelig ikke har lyst til at have sex med mig og det ender med, at jeg tramper ind på mit værelse klokken 5 om natten, alene og meget, meget fuld.
Nogen gange skulle man bare have holdt sig til førstehåndsindtrykket..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar