Min fødeby; byen der er en stor havn og hvor størstedelen af byens unge har en knallert og på et eller andet tidspunkt har arbejdet i enten Kanalkiosken eller i den lokale fastfood biks, for mit vedkommende det sidste. I somme var det så fjerde år i træk med mit sommerjob i fastfood afdelingen, hvor frosne rødspættefileter og pommes frites fyldte det meste af min hverdag.
Hver sommer afholdes der en såkaldt havnefest. Et socialt højdepunkt for byens unge, men rent objektivt består det af et øltelt, diskotek i en fiskehal og en håndfuld tivoli-forlystelser. Når man arbejder hvor jeg gjorde, er det kotume at man tager sammen derhen efter lukketid, og holder sammen aftenen igennem i en fiskestinkende gruppe (for på den måde kan man jo ikke blive diskrimineret).
Torsdag var første dag, jeg havde været på arbejde til klokken ti om aftenen og fulgtes hen til festen med en gruppe kolleger efter at have drukket i flere timer i baglokalet på chefens regning. Vi beslaglagde en hel bænk i ølteltet, og så gik det ellers stærkt. På det tidspunkt havde jeg i et stykke tid haft noget on-off kørende med Andreas, og ved havnefestens begyndelse var vi på off, dvs. faktisk talte vi overhovedet ikke sammen. Det skulle nogle øl dog hurtigt ændre, og en halv time efter var vi on fire med dans og kys. Classy. Så meget for at spille kostbar..
På et tidspunkt er Andreas dog uden for synsvinkel, og jeg beslutter mig (i min fuldskab) at søge nyt kød. Jeg spotter hurtigt en gruppe drenge, som tydeligvis ikke var fra byen (når man har boet der hele sit liv, er der intet der er mere tydeligt, end hvis folk ikke er fra byen). Uden hæmninger joiner jeg deres drengegruppe, og falder i snak med en af dem, Nicolaj. Min veninde kommer senere til, og falder også i snak med en af de andre drenge. Da havnefesten lukker klokken 2, fortsætter vi med drengene til det lokale værtshus og fester videre. På vej derhen trækker Nicolaj mig til side, kysser mig og jeg synes egentlig at han er meget sød. På stamstedet får vi masser af shots, og jeg bliver faktisk så fuld at jeg vælger at tisse på et toilet hvor sædet er knækket, og jeg forårsager derved et blødende sår på min ene balle (Hvilket jeg først opdager dagen efter, pga. en kæmpe blodplet på mine lyseblå jeans).
Pludselig vil Nicolaj have mig med udenfor, og det ligger i luften hvad der skal ske. Vi går rundt bag bygningen i en lille gyde, og jeg glæder mig faktisk til at kickstarte min karriere som selvstændig single kvinde. Der er bare et problem. Han kan ikke få den op og stå. Som i; overhovedet ikke det mindste. Og det er ikke fordi han og jeg ikke prøver, men til sidst mister man bare tålmodigheden, og mine sidste ord til ham var: ”Nu går jeg altså ind, bare rolig, jeg siger det ikke til nogen”, hvilket selvfølgelig var det første jeg gjorde, da jeg så min veninde indenfor. Vi besluttede at gå, og så var det jeg fik den fantastisk idé, at jeg da hverken skulle sove hos min veninde eller hjemme hos mig selv, nej jeg skulle da hjem og sove hos Andreas (som jeg først kommer i tanke om igen på det tidspunkt, og som faktisk var gået hjem).
Problemet er bare, at det regnede og jeg faktisk ikke vidste hvor han boede. Min veninde er så heldigvis så sød at følge mig på vej, fordi hun nogenlunde kan huske hvor han boede og det ender med at jeg vækker ham ved at banke på hans vindue. (Det skal lige tilføjes, at han på det tidspunkt boede hjemme hos sine forældre, og at jeg morgenen efter foretog en af mit livs værste walk of shame gennem deres hus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar