Fredag aften i intro-ugen skulle der afholdes udklædningsfest for det nye studiehold. Vi skulle mødes med vores morgenmadsgrupper til aftensmad, og derefter følges hen til festen. Jeg var klædt ud som Holly Golightly fra Breakfast at Tiffany’s og jeg syntes selv at jeg var on fire i lille sort kjole og solbriller indendørs! Jeg skulle bare score den aften, og min aften endte således med at blive et klassisk eksempel på, at når man virkelig gerne vil, så sker det bare ikke…
1. Først lægger jeg an på Jakob fra mit nye studie, men af en eller anden årsag havde jeg en pointe den aften om, at jeg ikke bare ville kysse for sjov, det skulle betyde noget! (jeg kunne også bare have spurgt, om han ville være far til mine børn; cirka samme effekt tror jeg). Den stakkels dreng får afvist mig på en pæn måde, med ordene om, at han lige var kommet ud af et langt forhold..
2. Næste dreng er David. Høj, mørkhåret, sjov, god til at danse og klædt ud som James Bond! Der var bare ét problem. David er homoseksuel. Endnu et eksempel på, at jeg ingen homo-radar har- virkelig ikke det mindste. Heldigvis blev pinligheden holdt på et minimum, fordi David er sådan et rart menneske, og den dag i dag er han faktisk en af mine gode venner – Så lidt godt kom der ud af det!
3. Derefter valgte jeg at crashe en fest et andet sted på uni, hvor jeg kommer i snak med en sød fyr. Han var åbenbart tutor for det nye hold og hjalp bl.a. med at stå i baren. Men han fandt dog tid til at sidde og snakke med mig over en øl, og jeg tror at vi sad der i tyve minutter og snakkede, bare os, indtil vi skiltes, fordi han skulle stå i baren. Jeg tænkte lidt videre på ham, og jeg vendte faktisk tilbage til festen senere med en lidt (meget!) aggressiv kommentar ala ”skulle jeg ikke have dit nummer eller hva’?”, hvor svaret blev: ”Det tror jeg, at min kæreste ville blive ked af.” Bum…
4. Efter denne afvisning er jeg på vej ud den crashede feste, men kommer i snak med nogle drenge, som beslutter sig for at finde en fyr til mig. De finder en, jeg hilser på ham, sætter mig på skødet af ham og vi begynder at snakke. Men der går ikke mere end 10 minutter før fyren peger på en pige, der sidder lidt længere væk, men ved samme bord, og siger: ”Kan du se hende pigen der? Det er min ekskæreste. Vi slog op for en uge siden. Jeg synes, at hun er den smukkeste pige i verden.” Ja det er godt karl-smart, jeg smutter nu..
5. Nu ville jeg endegyldigt forlade den fest og vende tilbage til min egen, men på vejen derhen falder jeg paradoksalt nok i snak med endnu to drenge fra den nu forladte fest, hvoraf den ene er en nordmand, som jeg fortsætter samtalen med, og som jeg tager med ind til min fest og får en øl med. Al samtale foregår vel og mærke på engelsk, fordi jeg i min fuldskab ikke forstår et ord norsk. Vi ender bag en bygning, hvor vi står og kysser. Men endnu en gang spænder jeg ben for mig selv og samler det samme åndssvage princip op fra tidligere om, at ”det skal betyde noget”! Han ville selvfølgelig bare have noget sjov for en aften, så jeg lod ham stå og gik tilbage til festen..
Herefter nåede jeg bl.a. at skrive mit navn på en tutors arm (vel og mærke tutor med kæreste) og at fare vild på Amager sammen med en studieveninde. Den samme studieveninde skulle jeg have sovet hos, men pludselig får jeg den idé, at jeg skal sove hos en af min ekskærestes venner, som jeg havde snakket lidt med om at se hans lejlighed. Så det syntes jeg så at jeg skulle klokken halv fem om morgenen, hvor jeg vækker ham og spørger om jeg må sove hos ham. Det måtte jeg så gerne, og jeg ender med at forsøge at finde vej fra Amager til Valby midt om natten, hvilket til sidst lykkes. Jeg ender med at kysse lidt med ham (måske som tak for overnatningssted?), men ikke mere en det. Må indrømme, at da jeg vågnede dagen efter, syntes jeg måske heller ikke at det var vildt classy at ende hjemme hos ekskærestes ven. Men når man nu ikke kunne score…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar