Jeg ved ikke helt hvad der foregår i øjeblikket, men det er som om jeg bare ikke kan få lov til at have en ordentlig, sjov og god bytur. Nu er det gået galt, været kikset, kedelig osv. 3 byture i træk, og jeg begynder at tro at karma har noget i mod mig?
1. Jeg havde min veninde Jette med inde til fredagsbar på studiet for at varme op, inden vi skulle videre i byen. Det var rigtig hyggeligt, og vi faldt bl.a. i snak med to drenge, der var venner, hvoraf den ene var tysker (ham som jeg snakkede med). Planen blev hurtig, at vi skulle med dem videre i byen, og jeg var spændt på hvad der skulle ske! Men inden vi kom så langt, skete der det, at min veninde var blevet så fuld, at hun besluttede at ringe til sin kæreste og de kom så op og skændes. Han var vidst også i byen, og skænderiet gik vidst på at han ikke lige ville mødes eller noget i den stil. Men det skulle han altså ifølge min veninde, så pludselig skulle vi begive os fra Amager og til Nørrebro for at finde hendes kæreste. Og som den søde veninde jeg er, gik jeg selvfølgelig med uden at kny, imens hun havde sin kæreste i røret og truede ham med bål og brand ca. hvert tiende minut.
Første stop var Ae bar ved Nørrebro station, hvor han havde sagt, at han ville være, men det var han så tydeligvis ikke. Til gengæld faldt vi lidt i snak med nogle piger, som var ret flinke. Så gik turen videre mod Temple bar, som vi ikke anede hvor lå. Så vi gik og gik og gik ud af Nørrebrogade, indtil vi til sidst fandt stedet, hvor Jettes kæreste faktisk var ved at gå fra. OG så skulle de selvfølgelig lige skændes, hvilket indebar at jeg skulle underholde kærestes ven imens – og han var ikke videre spændende. Samtalen kom primært til at handle om hvorvidt Apple er bedre end PC, ikke et emne der interesserer mig specielt meget – men hvad gør man ikke for en veninde? Til sidst var de endelig faldet lidt til ro, og vi kunne gå indenfor på Temple bar og få en øl, og jeg begyndte at tænke at det måske alligevel ville blive en nogenlunde afslutning på aftenen.
Og dog. For nu var min veninde og hendes kæreste blevet så gode venner, at de begyndte at sidde og oversnave (jo det er stadig et ord) i den sofa de sad i, og til sidst vælger jeg at stille min veninde det oplagte spørgsmål: Skal I så hjem og knalde? Og svaret var ja. Hvad gør jeg så? Jeg vender mig da om mod den fremmede fyr til venstre for mig, som jeg måske har udvekslet fire ord med i løbet af aftenen og siger: ”Jeg skal da sove hos dig, skal jeg ikke?”.
Den stakkels fyr blev en smule overrumplet, men sagde efterfølgende ja og gav en taxa hjem til ham. Ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på, det er jo skide farligt, han kunne have været massemorder, voldtægtsforbryder eller begge dele! Men det var han ikke. Han var rødhåret, hed Michael og var faktisk rigtig sød ved mig. Han accepterede at jeg ikke ville mere end at kysse, og vi snakkede hele natten og hørte musik. Næste morgen må jeg ærligt indrømme, at jeg var tæt på bare at liste ud, men det ville bare have været for tarveligt. Så jeg vækker ham, og vi ender med at sidde og snakke i hans sofa, imens vi drikker cola. Pludselig får jeg den idé, at jeg helt vildt gerne vil gå rundt om søerne, fordi det havde jeg aldrig prøvet før. Så jeg spurgte om han ville med, og det ville han gerne, så det endte faktisk med at vi brugte flere timer på at gå rundt i København med tømmermænd og solbriller, og vi havde det faktisk virkelig sjovt. Til sidst følger han mig så til toget, giver mig et kys og spørger om mit nummer. Jeg har intet hørt fra ham siden.
2. Til fredagsbaren ugen efter, var der underbemanding i baren, og jeg havde lovet Louise fra studiet, at jeg ville komme og hjælpe til, og at jeg ville være derinde klokken 8. Så efter min tjans i kaffebaren fra 12-14, skulle jeg først hele vejen til nordsjælland for at arbejde et par timer, for derefter at skynde mig tilbage til KBH. Jeg var derfor lidt i tidspres, og skyndte mig op til toget da jeg fik fri og var lige begyndt at komme i fredagsbarstemning, da der kommer togkontrollør. Det er så her hvor det går op for mig, at jeg ikke har min pung. Og jeg panikker lidt. Togkontrolløren lader mig slippe uden bøde, men ikke desto mindre skal jeg betale 60 kr. for en sms-billet, som dog heldigvis gør, at jeg kan tage toget tilbage til Gilleleje, for jeg er overbevist om, at min pung må befinde sig nede på arbejdet, hvis den altså ikke er blevet stjålet. Da jeg når til Gilleleje har jeg under 20 minutter til at løbe ned på arbejdet, låse mig ind, finde min pung og nå toget tilbage mod Hillerød, og jeg ender faktisk med at nå det, og jeg er selvfølgelig lykkelig! Så begynder den lange tur ind mod KBH, og jeg gør det udelukkende fordi jeg havde lovet Louise det, selvom jeg endte med at blive en hel time forsinket pga. den glemte pung. Der var bare et problem: Da jeg endelig kom hele vejen ud til universitetet var der ingen fra min årgang. Ingen.
Alle var tilsyneladende taget hjem, selvom klokken kun var 21. Syntes det ville være lidt kikset bare at gå igen med det samme, så begyndte at snakke lidt med tutorerne, hvilket også var lidt kikset, eftersom jeg ikke rigtig havde snakket med nogen af dem siden rusturen. Men efter lidt øl og rødvin gik det bedre. Senere på aftenen dukker Cathrine så pludselig op, hun havde åbenbart været til fredagsbar tidligere, så til middag med forældrene og var nu vendt tilbage med massiv rødvinsbrandert! Men hun reddede min aften, som faktisk endte med at blive hyggelig nok. Jeg hjalp med at rydde op, og begav mig så med toget hjemad.
Da jeg så endelig når hjem opstår der dog endnu et problem: Jeg har ikke mine nøgler. De er ganske enkelt væk, selvom jeg endevender min taske flere gange. Til sidst må jeg grædefærdig ringe til min far klokken halv 4 om morgenen, og få ham til at køre hele vejen fra Nordsjælland og hjem til mig med min ekstra-nøgle. Skod-aften.
(Der skal så lige efterfølgende tilføjes, at jeg tilsyneladende havde mistet mine nøgler i toget, og faktisk fik dem igen efter en tur på hittegodskontoret – fedt!)
3. Endnu en fredagsbar var oprunden, og jeg havde min veninde Freja med. Vi startede henne i baren, hvor hun blev præsenteret for mine studiekammerater, som der denne gang var rimelig mange af! Jeg ender så med at sidde og snakke med David, som spørger om jeg ikke ville med hen til fredagsbaren på engelsk, fordi der var en fyr der, som han gerne ville hilse på. Det ville jeg selvfølgelig gerne, så vi begiver os tværs igennem universitetet udstyret med et studiekort og finder til sidst derhen. Og så var det bare en meget federe fredagsbar end vores! Der var fadøl, DJ og det hele! Så jeg sms’er Freja og de andre fra studiet, at de skulle skynde sig over til os, imens jeg sidder og snakker med David og hans fyr.
Efter et par timer, siger folk så at de vil tage videre, og vi skynder os at tage vores ting og gå med ud. I virkeligheden ville folk enten hjem og sove, eller hjem til Jakob og ryge hash. Og Freja og jeg ville sådan set i byen, så vi valgte at tage ind til byen for at se hvad der skete der. Der var bare et problem – At det var J-dag, og at København midtby derfor var fuldstændig proppet med mennesker. Så vi tog en taxa til Nørrebro, for at tage på Temple Bar (Det gik jo så godt med at støve fyre op der sidst!) Vi havde nået at være der i nøjagtig et kvarter, så blev Frejas taske stjålet, og fyren var nået at slippe væk inden vi opdagede det. Classy. Og så var den aften selvsagt ødelagt..
Kan I se hvad jeg mener?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar