Og så var der den uge hvor den dårlige karma bare fortsatte, dog på en lidt anden måde end med dårlige byture. Mere på den der ”at-møde-ekskæreste-i-joggingtøj-og-med-fedtet-hår” måde..
Det startede om tirsdagen, hvor jeg var på arbejde i nordsjælland om formiddagen, og havde sådan en lidt dårlig tøj- og hårdag, og følte mig ikke helt på toppen. Hvem ser jeg så komme gående forbi? Dan fra i sommers (Fra havnefesten i Gilleleje, og som jeg faktisk efterfølgende var på date med, men som var alt for fancy til mig). Nåede lige at få den der ”fuck fuck fuck” panik reaktion og gemme mig i et prøverum, men tror faktisk ikke at han så mig, eftersom han gik forbi ude på gaden og jeg var inde i butikken. Men for fanden da! Vidste selvfølgelig godt at hans forældre bor i byen, men havde bare ikke regnet med at skulle se ham igen. Puh.
Onsdag er jeg inde på studiet, og sidder i kantinen og snakker sammen med Kent, Simone og Stine ved nogle små café borde lige indenfor indgangen. Sådan ud af øjenkrogen registrerer jeg hvem der træder ind i kantinen, uden helt at lægge så meget mærke til det. Lige indtil en helt bestemt person træder ind – nemlig Lasse. Og jeg når selvfølgelig både at få øjenkontakt med ham og befippet vende mit hoved væk, samt simulere vigtig samtale med siddemakker. Fuck altså. Hvorfor skal man møde folk når man aller mindst har lyst til det?
Og for at det ikke skulle være nok, når jeg selvfølgelig også at møde Martin på trappen på vej op til seminarhold om torsdagen. Og min respons var selvfølgelig lige så genial som sidst: Simuleret samtale og fastfrosne øjne i den anden retning. Jamen altså, til sidst kan man altså bare ikke mere. Den der karma var bare ikke med mig den uge – men det er jo ikke noget nyt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar